Tvister
Når en juridisk uenighed bliver til en konflikt
Advokathuset Boalth bistår virksomheder, organisationer og private med håndtering og løsning af tvister.
Advokathuset har bred erfaring med proces og tvisteløsning på tværs af forskellige retsområder. En tvist bør imidlertid ikke automatisk føre til en retssag. Den rigtige fremgangsmåde afhænger blandt andet af sagens karakter, parternes positioner, beviserne, økonomien og klientens interesser.
Advokathuset Boalth bistår derfor med hele forløbet – fra den indledende vurdering og forhandling til mediation, voldgift og retssager.
Strategi
Strategien skal fastlægges tidligt
Når en konflikt opstår, er det væsentligt tidligt at få klarlagt den juridiske position, beviserne og det resultat, der søges opnået.
Nogle tvister bør søges løst hurtigt gennem forhandling. Andre kræver yderligere bevisførelse eller en mere formaliseret konfliktløsningsproces. I nogle tilfælde er en afgørelse ved voldgift eller domstolene den rigtige vej.
Advokathuset Boalth bistår med at vurdere sagen, tilrettelægge strategien og gennemføre den valgte løsning.
Tre veje til løsning af en tvist
Retssager
Når sagen skal afgøres ved domstolene
Advokathuset Boalth bistår med civile retssager fra den indledende vurdering af sagen til hovedforhandling og afgørelse.
En verserende retssag udelukker ikke, at sagen kan løses på anden måde. Muligheden for en forhandlet løsning bør vurderes løbende, hvis det er i klientens interesse.
Bistanden kan blandt andet omfatte:
- vurdering af krav, indsigelser og procesrisiko
- tilrettelæggelse af sagens strategi
- sikring og vurdering af bevismateriale
- udarbejdelse af processkrifter
- syn og skøn og anden sagkyndig bevisførelse
- forhandlinger under sagens forløb
- hovedforhandling ved domstolene
Voldgift
Tvister, der skal afgøres ved voldgift
Advokathuset Boalth bistår med voldgiftssager, herunder særligt tvister inden for bygge- og entrepriseområdet.
Voldgift adskiller sig på flere punkter fra almindelige retssager og stiller særlige krav til både den juridiske og processuelle håndtering af sagen.
Voldgiftssagens faser:
- indledende vurdering og forberedelse
- skriftveksling
- bevisførelse
- forhandling
- afgørelse
Mediation
Når parterne selv vil finde løsningen
Mediation er en fortrolig konfliktløsningsproces, hvor en neutral mediator hjælper parterne med at undersøge mulighederne for selv at finde en løsning på deres konflikt.
I modsætning til ved en retssag eller voldgift træffer mediatoren ikke afgørelse i sagen. Parterne bevarer kontrollen over både processen og beslutningen om, hvorvidt og på hvilke vilkår konflikten skal løses.
Daniel Boalth Petersen tilbyder mediation med særligt fokus på erhvervsretlige konflikter og tvister inden for bygge- og entrepriseområdet, og er uddannet mediator hos Danske Advokater med fokus på entreprise.
Bred erfaring med tvister
Advokathuset Boalth bistår virksomheder, organisationer og private med håndtering og løsning af tvister inden for en bred vifte af retsområder – foruden entreprise- og ejendomsrelaterede tvister blandt andet:
Selskabs- og ledelsesansvar
Rådgivning og bistand i sager om selskabs- og ledelsesansvar.
Konkurs og konkurskarantæne
Bistand i sager om konkurs og konkurskarantæne.
Pensionsretlige forhold
Rådgivning om pensionsretlige tvister og forhold.
Øvrige civile tvister
Bistand i øvrige civile tvister uden for advokathusets primære fagområder, når sagen ligger inden for advokathusets kompetencer og erfaring med proces og tvisteløsning.