Ekstraarbejder er en af de hyppigste kilder til uenighed mellem bygherre og entreprenør. Spørgsmålet opstår typisk, når der undervejs i et byggeri viser sig behov for arbejder, der ikke var beskrevet i det oprindelige udbud eller tilbud – og uenigheden handler som regel om, hvorvidt arbejdet overhovedet var en ekstraydelse, og om entreprenøren har krævet betaling korrekt og rettidigt.
Udgangspunktet: aftale og varsling
Er der aftalt AB 18, AB 92 eller lignende standardvilkår, er der som udgangspunkt krav om, at entreprenøren give bygherren meddelelse om kravet på ekstrabetaling, inden arbejdet sættes i gang – og under alle omstændigheder uden ugrundet ophold. Undlader entreprenøren at varsle rettidigt, risikerer virksomheden helt eller delvist at miste retten til betaling, selvom arbejdet faktisk er udført og kommer bygherren til gode.
Hvad tæller som en ekstraydelse?
Det afgørende er, om arbejdet ligger uden for det, der med rimelighed kunne indfortolkes i den oprindelige aftale. Uforudsete forhold i jorden, ændrede myndighedskrav eller ønsker om ændringer undervejs vil typisk kunne udgøre ekstraarbejde – mens arbejde, der blot er en naturlig del af den aftalte opgave, ikke giver selvstændigt krav på betaling.
Dokumentation er afgørende
I praksis afgøres mange sager om ekstraarbejder på bevisets stilling. Løbende skriftlig kommunikation, tilbud på ekstraarbejdet, byggemødereferater og fotodokumentation er ofte det, der i sidste ende afgør, om entreprenøren kan løfte bevisbyrden for både arbejdets omfang og at varsling er sket rettidigt.
Står du som entreprenør eller bygherre i en konkret sag om ekstraarbejder, er det en god idé at få vurderet dokumentationen tidligt i forløbet. Advokathuset Boalth rådgiver både entreprenører og bygherrer i sager om ekstraarbejder og kan hjælpe med en konkret vurdering af din sag.
